Slidgigt eller leddegigt? Sådan kender du forskel

Hvad er forskellen på slidgigt og leddegigt? Se symptomerne side om side – morgenstivhed, symmetri og hvilke led er ramt – og hvordan lægen stiller diagnosen.

Ondt i leddene kan skyldes flere ting, men to diagnoser går igen, når danskere søger efter en forklaring: slidgigt og leddegigt. De lyder næsten ens og forveksles tit. De fleste artikler om emnet forklarer den ene efter den anden og stopper der. Det hjælper dig ikke ret langt, hvis du selv sidder med ondt i et led og prøver at regne ud, hvilken af de to du er ude for.

Denne guide gør noget andet: den stiller symptommønstrene op side om side. Du kan se morgenstivhedens varighed, om leddene er ramt symmetrisk, hvilke led der typisk er involveret, og hvor hurtigt det kommer snigende. Sådan kan du genkende dit eget mønster og beskrive det præcist, når du taler med din læge.

Har du i stedet akut hævelse, varme og rødme i ét led, er det værd at kigge på ledbetændelse: symptomer, årsager og hvornår det haster i stedet. Oplever du nye ledsmerter omkring overgangsalderen, har vi en separat gennemgang af ledsmerter i overgangsalderen. Vil du først have det brede overblik over ledsmerter generelt, er Ledsmerter: årsager, symptomer og hvad der faktisk hjælper et godt sted at starte.

Vigtigt at have med sig fra start: intet i denne artikel kan stille en diagnose. Kun din læge kan det — ud fra en undersøgelse og eventuelt blodprøver og røntgen. Formålet her er at give dig et sprog for dine egne symptomer, så samtalen med lægen bliver mere præcis. Artiklen erstatter den aldrig.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt, også kaldet artrose, er den langt hyppigste ledsygdom i Danmark. Det er en mekanisk tilstand: brusken, der normalt polstrer knogleenderne i et led og gør, at de kan glide friktionsfrit mod hinanden, brydes gradvist ned. Med tiden mister brusken sin glatte overflade, bliver tyndere og mere ujævn, og til sidst kan de underliggende knogleflader begynde at gnide mod hinanden. Det er denne brusknedbrydning, der giver smerte, stivhed og på sigt knirkende lyde i leddet.

Slidgigt rammer typisk knæ, hofter, tommelfingerens grundled og de yderste og mellemste fingerled, samt i nogen grad skuldre, ankler og ryggen. Fælles for de fleste tilfælde er, at det er de led, der har båret mest belastning gennem et langt liv, som rammes først. Det er en af grundene til, at det ofte kun er ét eller nogle få led, der er symptomatiske ad gangen, snarere end mange led på samme tid.

Hvorfor får man slidgigt? Der er sjældent én enkelt årsag. Alder er den klareste risikofaktor, fordi brusken gradvist mister evnen til at reparere sig selv. Men overvægt, tidligere ledskader, ensidig eller gentagen belastning gennem arbejde eller sport, og svage muskler omkring leddet spiller også alle ind.

Er slidgigt arveligt? Delvist. Nogle familier har en genetisk svaghed i det kollagen, brusken består af. Det gør brusken svagere og hurtigere nedbrudt — særligt en arvelig form, der rammer fingerledene og oftest ses hos kvinder. Arv er dog ikke én enkelt “slidgigt-gen”. Det er snarere et samspil af flere gener, der påvirker bruskens kvalitet, leddets facon og kroppens reaktion på belastning over tid — ved siden af de rent mekaniske faktorer.

De typiske symptomer på slidgigt er smerte, der forværres ved belastning og ofte er værst hen mod slutningen af dagen. Dertil kommer morgenstivhed, der som regel løsner sig i løbet af et kvarters tid, og nedsat bevægelighed. Du kan også mærke en knirkende eller knasende fornemmelse i leddet, når du bøjer det. Mange oplever også, at leddet føles stift efter længere tids stillesiddende — for eksempel efter en bilkørsel — hvorefter stivheden igen løsner sig efter nogle minutters bevægelse. Symptomerne udvikler sig gradvist og kommer og går ofte i perioder, hvor nogle uger er værre end andre. Det betyder ikke nødvendigvis, at tilstanden pludselig er forværret varigt.

Er du ramt i knæet, går vi i dybden med konkret træning i øvelser ved slidgigt i knæet: sådan træner du uden at gøre det værre. Har du brug for aflastning i en periode, gennemgår vi typerne i bedste knæbind til slidgigt.

Hvad er leddegigt?

Leddegigt, også kaldet reumatoid artrit, er noget grundlæggende andet. Det er en kronisk autoimmun betændelse: kroppens eget immunforsvar angriber fejlagtigt ledhinden, den tynde hinde der beklæder ledkapslens inderside og normalt danner ledvæske. Betændelsen gør leddet varmt, hævet og smertende. Ubehandlet kan den over tid ødelægge både brusk og knogle — det er en helt anden mekanisme end den langsomme slitage ved slidgigt.

Cirka 45.000 danskere lever med leddegigt, og der kommer omkring 3.000 nye tilfælde om året. Sygdommen rammer oftest kvinder — omkring to ud af tre tilfælde — og debuterer typisk efter fyrreårsalderen. Den kan dog i princippet opstå i alle aldre, også hos unge og børn. Årsagen er ikke fuldt afklaret, men arvelighed og livsstil, særligt rygning, ser ud til at spille en rolle. Forskere mistænker også, at en virusinfektion i nogle tilfælde kan sætte den autoimmune proces i gang.

De led, der oftest rammes først, er håndled samt fingrenes grundled og mellemled og tæernes led. Bemærk, at leddegigt typisk skåner fingrenes yderste led, som ellers er blandt de mest udsatte ved slidgigt. Symptomerne kommer som regel symmetrisk, altså i de samme led på begge sider af kroppen samtidig. Udover smerte og hævelse følger ofte træthed og i nogle tilfælde lav feber og generel utilpashed. Det er tegn på, at det er hele kroppens immunforsvar, der er i gang — ikke bare ét slidt led. Har du brug for støtte til hånd eller håndled, mens du venter på en tid hos lægen, ser vi nærmere på mulighederne i håndledsbandage og albuebandage. En bandage behandler dog aldrig selve betændelsen.

Symptomerne ved leddegigt kommer sjældent som ét kraftigt udbrud fra den ene dag til den anden. Oftere melder de sig gradvist over nogle uger, hvor et eller to led først bliver hævede og ømme, hvorefter flere led følger efter i det symmetriske mønster. Nogle oplever, at symptomerne svinger — perioder med mere ro afløses af perioder, hvor flere led blusser op på én gang. Det kan gøre det fristende at vente an. Netop fordi mønstret kan være svingende, er det vigtigt ikke at afskrive vedvarende, symmetrisk ledsmerte som forbigående, blot fordi den ikke er konstant.

Forskellene side om side

Det, de fleste oversigter mangler, er en reel sammenligning af, hvordan de to tilstande faktisk føles i hverdagen. Her er de vigtigste kendetegn stillet op mod hinanden:

Kendetegn	Slidgigt	Leddegigt
Morgenstivhed	Typisk under 30 minutter og løsner sig, når du bevæger dig.	Typisk over 30 til 60 minutter og kan vare flere timer.
Symmetri	Som regel asymmetrisk, følger belastning og slid i det enkelte led.	Karakteristisk symmetrisk — samme led på begge sider af kroppen.
Hvilke led	Knæ, hofte, tommelfingerens grundled og fingrenes yderste led.	Håndled samt fingrenes grund- og mellemled, sjældnere yderleddet.
Debut	Sniger sig ind over måneder til år.	Kan udvikle sig over uger til få måneder.
Systemiske tegn	Sjældent — smerten er lokal til leddet.	Træthed, let feber og generel utilpashed forekommer ofte.
Alder og årsag	Slidrelateret og aldersbetinget, gradvis brusknedbrydning.	Autoimmun, kan opstå i alle aldre.

Morgenstivhed er ofte det første, en læge spørger ind til, netop fordi varigheden siger så meget. Stivhed, der forsvinder på under en halv time, peger mod slidgigt. Stivhed, der holder ved i mere end en time, eller som ligefrem tager det meste af formiddagen, peger derimod mod en betændelsestilstand som leddegigt.

Symmetrien er den anden markør, der ofte overses. Har du ondt i det ene knæ, mens det andet er upåvirket, er det klassisk slidgigt — leddet, der har taget mest slid, rammes først. Har du derimod ondt i begge håndled eller de samme fingerled på begge hænder samtidig, er symmetrisk leddegigt langt mere sandsynlig end tilfældig dobbeltsidig slidgigt.

Selv hvilke led der er ramt, kan give et fingerpeg. Slidgigt i hånden rammer typisk fingrenes yderste og mellemste led samt tommelfingerens grundled. Leddegigt skåner derimod karakteristisk netop fingrenes yderste led og rammer i stedet grundleddene, mellemleddene og håndleddet. Det er ikke en regel uden undtagelser, men mønsteret er velkendt nok til, at en læge lægger mærke til det.

Endelig er de systemiske tegn — træthed, let feber, en fornemmelse af at være generelt syg. De er sjældne ved ren slidgigt, men almindelige ved leddegigt, fordi det her er hele immunforsvaret, der er aktiveret, ikke kun ét led. Oplever du den slags symptomer sammen med ledsmerter, er det en god grund til at nævne det specifikt over for din læge.

Diagnose hos lægen

Ingen af mønstrene ovenfor kan stå alene som en diagnose. De er tegn, du kan bruge til at beskrive dine symptomer præcist — ikke en facitliste, du selv kan slå op i. Den egentlige udredning foregår hos din praktiserende læge og eventuelt videre hos en reumatolog.

Vejen dertil ser typisk sådan ud:

Samtale og undersøgelse hos egen læge: Lægen spørger ind til, hvor længe morgenstivheden varer, og om leddene er ramt symmetrisk. Han eller hun spørger også, om der er hævelse og varme, og om du har andre symptomer som træthed eller feber. En fysisk undersøgelse af de påvirkede led hører med.
Blodprøver: Ved mistanke om leddegigt tages typisk blodprøver for SR og CRP, der viser tegn på betændelse i kroppen. Der tages også prøver for gigtfaktor (reumafaktor) og anti-CCP — to antistoffer, der er mere specifikke for leddegigt. Anti-CCP er den mest specifikke af de to. Ingen af blodprøverne er dog alene nok til at be- eller afkræfte diagnosen. De kan være normale i sygdommens tidlige fase, og enkelte raske har gigtfaktor uden at have leddegigt.
Røntgen og eventuelt ultralyd: Røntgen kan vise forsnævret ledspalte og knogleforandringer ved slidgigt. Ved leddegigt kan en ultralydsscanning i nogle tilfælde opdage tegn på betændelse i ledhinden, før det er synligt på et almindeligt røntgenbillede.
Henvisning til reumatolog: Er der mistanke om leddegigt, bør henvisningen til en reumatolog ske hurtigt. Ved slidgigt er udredningen ofte simplere. Den kan i mange tilfælde afklares af den praktiserende læge alene, eventuelt med røntgen som eneste tillægsundersøgelse.

Det er værd at understrege, hvorfor tempoet er forskelligt: leddegigt er tidskritisk på en måde, slidgigt ikke er. Ubehandlet inflammatorisk gigt kan skade led permanent i løbet af forholdsvis kort tid. Tidlig behandling ændrer markant på, hvordan sygdommen forløber på sigt. Genkender du symptommønstret ovenfor — symmetriske led, lang morgenstivhed, træthed og eventuel feber — er det derfor ikke noget, du bør vente med at få undersøgt. Slidgigt skader dig i modsætning til leddegigt sjældent ved, at du venter et par uger ekstra med at booke en tid. Det kan leddegigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er slidgigt?

Slidgigt, eller artrose, er en mekanisk ledsygdom, hvor brusken i et led gradvist brydes ned, indtil knogleenderne til sidst kan gnide mod hinanden. Det er den hyppigste ledsygdom i Danmark og rammer oftest knæ, hofte, tommelfingerens grundled og fingrenes yderste led.

Hvorfor får man slidgigt?

Der er sjældent én enkelt årsag. Alder, tidligere ledskader, overvægt, svage muskler omkring leddet og ensidig eller gentagen belastning gennem arbejde eller sport bidrager alle til det. Brusken slides hurtigere ned end normalt i det pågældende led.

Er slidgigt arveligt?

Delvist. Nogle familier har en genetisk svaghed i kollagenet i brusken, som gør den mere sårbar over for slid, og en arvelig form rammer især fingerledene hos kvinder. Arv er dog aldrig hele forklaringen — den samler sig med alder og mekanisk belastning over tid.

Hvad er de tidligste tegn på leddegigt?

De hyppigste tidlige tegn er hævede og ømme led, typisk symmetrisk i håndled og fingrenes grund- eller mellemled, sammen med morgenstivhed der varer længere end en halv time. Træthed følger ofte med, og nogle oplever også let feber i starten.

Kan man have både slidgigt og leddegigt på samme tid?

Ja, det forekommer, især hos ældre, hvor slidgigt i forvejen er almindeligt. Har du en kendt leddegigt-diagnose, kan sygdommen desuden øge risikoen for, at slidgigt udvikler sig hurtigere i de mest belastede led. Det er en af grundene til, at symptomer altid bør vurderes samlet af en læge frem for at blive tolket isoleret.

Hvor lang tid tager det at få stillet en leddegigt-diagnose?

Det varierer. Tidligt i forløbet kan både blodprøver og røntgen være normale, selvom symptomerne allerede er til stede. Det kan gøre udredningen svær i starten. Mistænker din læge leddegigt, bør du dog henvises hurtigt til en reumatolog. Reumatologen følger dig tættere, indtil billedet er klart nok til enten at stille eller afkræfte diagnosen.

Hvad sker der, hvis leddegigt ikke bliver behandlet?

Ubehandlet leddegigt kan over tid give permanente skader på brusk og knogle i de ramte led, fordi betændelsen bliver ved med at nedbryde vævet. Jo tidligere behandlingen sættes ind, desto bedre er udsigterne for at bevare leddenes funktion. Det er derfor, hurtig henvisning til en reumatolog er så vigtig ved mistanke om sygdommen.

Læs også

Har du fundet dit eget symptommønster ovenfor, er her nogle steder at gå videre fra, afhængigt af om det peger mod slidgigt, en anden årsag, eller bare mod at få talt med din læge:

Kilder: Gigtforeningen om leddegigt, Gigtforeningen om udredning af leddegigt, Gigtforeningen om slidgigt, Gigtforeningen om hvorfor man får slidgigt, Gigtforeningen om slidgigt i fingre og hænder og Lægehåndbogen på sundhed.dk om ledsmerter i flere led.