Slidgigt i ryggen: spondylose, symptomer og hvad der hjælper

Hvad er slidgigt i ryggen?

Rygsøjlen er bygget af hvirvler, der er stablet oven på hinanden. Mellem hver hvirvel sidder en bruskskive, som lægen kalder en diskus. Den virker som en støddæmper. Bag på hvirvlerne sidder to små led i hvert niveau. De hedder facetled, og de styrer, hvor meget ryggen kan bøje og dreje.

Slidgigt i ryggen dækker over forandringer begge steder. Bruskskiverne er meget vandholdige, når vi bliver født. Med årene bliver de tørrere og stivere, og der kommer små sprækker i dem. Samtidig kan der dannes små knoglerandudbygninger på hvirvlerne. De hedder osteofytter. I facetleddene kan der udvikle sig slidgigt på samme måde som i et knæ eller en hofte.

Gigtforeningen skriver ligeud, at ordet slidgigt i ryggen er lidt misvisende. Det er ikke en ryg, du har brugt for meget. Forandringerne kommer først og fremmest med alderen. Ifølge Gigtforeningen skyldes rygsmerter en degenerativ rygsygdom hos omkring hver femte. Hos de øvrige fire findes der ofte ingen entydig forklaring, og smerterne går som regel over af sig selv.

Forandringerne kan sidde i lænden eller i nakken. Sidder de i lænden, kalder lægen det lumbalt. Sidder de i nakken, kalder han eller hun det cervikalt. De fleste danskere, der søger på slidgigt i lænden, mener netop den lumbale form.

Spondylose og facetledsartrose: de medicinske navne

Her er den vigtigste oversættelse i hele artiklen. To ord dækker det meste af det, der i daglig tale hedder slidgigt i ryggen.

Spondylose

Spondylose betyder degenerativ forandring i rygraden. Lægehåndbogen beskriver det som en røntgendiagnose. På billedet ser man to ting: en bruskskive der er blevet lavere, og knoglerandudbygninger på hvirvlen. Er forandringerne fremskredne, kan man også se hårdere knogle og en ryg, der har ændret facon.

Det afgørende tal står samme sted. Spondylose findes hos de allerfleste over 40 år, men kun et fåtal har symptomer. Lægehåndbogen skriver også, at spondylose typisk ikke er forbundet med særlige ryggener.

Facetledsartrose

Facetledsartrose er slidgigt i de små facetled, der forbinder ryghvirvlerne. Artrose er blot det medicinske ord for slidgigt. Facetleddene gør det muligt at bevæge ryggen og stabiliserer den samtidig. Bliver brusken i dem tyndere, kan leddene blive en kilde til smerte, ligesom vi kender det fra andre led.

Nogle læger skriver spondylartrose i stedet. Det betyder det samme. Facetledsartrose og spondylose optræder ofte sammen, fordi de skyldes den samme aldersproces. Nedsat bevægelighed til den ene side kan give lægen mistanke om, at facetleddene er involveret.

Andre ord du kan møde i en journal

• Diskusdegeneration: bruskskiven er blevet tørrere og lavere. Det er begyndelsen på spondylose.
• Spondylolistese: en hvirvel er gledet lidt frem i forhold til den nedenfor.
• DISH eller morbus Forestier: en tilstand hos ældre, hvor knoglerandudbygninger kan danne bro mellem hvirvlerne. Den giver hos nogle stivhed og smerter.
• Lumbago eller hekseskud: en pludselig, kraftig lændesmerte. Det er ikke slidgigt, men et akut anfald der typisk går over igen.

Sådan føles det: symptomer på slidgigt i ryggen

Det ærlige svar er, at forandringerne hos mange ikke føles som noget som helst. Når de gør, ser mønsteret typisk sådan her ud.

• Smerte der bliver værre af belastning. Lumbal spondylose kan give smerter, som forværres ved fysisk belastning, og som falder til ro igen i hvile.
• Stivhed, især om morgenen. Den løsner sig som regel op i løbet af et kvarters tid, når du er kommet i gang.
• Nedsat bevægelighed. Ellers er lægens undersøgelse ofte helt normal.
• Dumpe nakkesmerter. Sidder spondylosen i nakken, kan smerten stråle ud i skuldrene og den øverste del af armene.
• Perioder. Lægehåndbogen beskriver forløbet som kronisk med udsving. Nogle uger er værre end andre, og en dårlig uge betyder ikke, at noget er gået i stykker.

Prognosen er bedre, end mange frygter. Smerten aftager oftest, men den kan komme igen i perioder. Det svinger, og det er normalt.

Ét mønster er værd at kende, fordi det peger et andet sted hen. Varer morgenstivheden over en time, og vækker rygsmerten dig om natten, passer det dårligt med slidgigt. Hos yngre voksne kan det i stedet være tegn på en betændelsesagtig rygsygdom. Det bør du nævne for din læge. Vi gennemgår forskellen mellem slidbetinget og betændelsesagtig gigt i slidgigt eller leddegigt, og et enkelt hævet og varmt led er beskrevet i ledbetændelse.

Slidgigt i ryggen, diskusprolaps og spinalstenose er ikke det samme

Her går det tit galt, også på danske sider om emnet. De tre ting hænger sammen, men de er ikke synonymer. Spondylose og facetledsartrose er selve forandringen. Diskusprolaps og spinalstenose handler om tryk på nerver.

Tilstand	Hvad det er	Sådan føles det typisk
Spondylose og facetledsartrose	Aldersbetingede forandringer i bruskskiver, hvirvler og facetled.	Lokal smerte og stivhed i lænd eller nakke. Ofte helt uden symptomer.
Diskusprolaps	En del af bruskskiven presser på en nerverod.	Smerte der stråler ned i ét ben, ofte forbi knæet. Hoste og nys kan udløse udstrålingen.
Spinalstenose	Rygmarvskanalen er forsnævret, så nerverne kommer i klemme.	Træthed eller smerter i benene efter gang. Bedre når du bøjer dig frem eller sætter dig ned.

Spinalstenose udløses typisk af spondylose, men det er ikke det samme ord. Spondylose er meget almindeligt. Spinalstenose med reelle symptomer er langt sjældnere og ses mest hos folk over 50 år. Et klassisk tegn er, at gangdistancen bliver kortere, og at det bliver værre, når du bøjer dig bagover. Mange går derfor let foroverbøjet, fordi det giver mere plads til nerverne.

Hører du et af ordene i et scanningssvar, betyder det altså ikke automatisk, at det er forklaringen på din smerte. Det er en beskrivelse af et billede.

Hvorfor røntgenbilledet ikke er hele sandheden

Det her afsnit er nok det vigtigste på siden. Slidgigtforandringer i ryggen er så almindelige, at de dårligt kan bruges som forklaring alene.

Et systematisk review fra 2015 i tidsskriftet AJNR samlede 33 studier med i alt 3.110 personer. Fælles for dem alle: de havde ingen rygsmerter. Alligevel fandt man forandringer på deres scanninger i stor stil.

• Diskusdegeneration blev fundet hos 37 procent af de 20-årige og hos 96 procent af de 80-årige.
• En bule på bruskskiven blev fundet hos 30 procent af de 20-årige og hos 84 procent af de 80-årige.
• En fremtrædende bruskskive blev fundet hos 29 procent af de 20-årige og hos 43 procent af de 80-årige.

Forfatternes konklusion er værd at læse langsomt. Mange af fundene er sandsynligvis en del af normal aldring og hænger ikke sammen med smerte. De skal tolkes ud fra patientens samlede situation, ikke læses som en dom.

Lægehåndbogen siger det endnu mere direkte om netop spondylose. Der er ingen sammenhæng mellem røntgenologisk spondylose og kroniske lave rygsmerter. Spondylose er meget ofte et tilfældigt fund hos ellers raske mennesker. Scanninger af folk uden symptomer viser, at cirka halvdelen af alle over 40 år har degenerative forandringer i brystdelen af ryggen.

Derfor anbefaler danske, norske og britiske retningslinjer heller ikke billeddiagnostik ved akutte eller langvarige lænderygsmerter, når der ikke er tegn på alvorlig sygdom. Et billede ændrer sjældent behandlingen. Til gengæld kan det ændre, hvordan du opfører dig.

Og det er selve problemet. Får du at vide, at din ryg er nedslidt, er det naturligt at skåne den. Men mindre bevægelse gør ryggen svagere og stivere, ikke stærkere. Førstevalget i alle retningslinjer går den modsatte vej.

Årsager og risikofaktorer

Der er sjældent én enkelt årsag. Det er et samspil, og noget af det kan du påvirke.

• Alder. Den klareste faktor. Fra omkring 40-årsalderen begynder bruskskiverne at blive tørrere, og hos nogle sker det tidligere.
• Arv. Bruskens kvalitet og ryggens facon er delvis arveligt.
• Rygning. Rygestop står direkte på Lægehåndbogens liste over forebyggende tiltag ved spondylose.
• Vægt. Vægttab står samme sted. Ekstra kilo øger belastningen på lænden hver eneste dag.
• Tidligere skader. Traumer, rygdeformiteter, Scheuermanns sygdom og betændelse i ryggen kan sætte processen tidligere i gang.

Bemærk hvad der ikke står på listen. Almindeligt arbejde er ikke en risikofaktor, du skal frygte. Lægehåndbogen anbefaler tværtimod, at man informerer patienter om, at arbejde sjældent er skadeligt, og at det som regel gavner både sygdommen og funktionsevnen at blive i jobbet.

Endelig spiller det psykiske ind på, hvor længe smerterne varer. Bekymring, lange sygemeldinger, nedtrykthed og angst er kendte faktorer for, at rygsmerter trækker ud. Det gør ikke smerten indbildt. Det betyder bare, at behandlingen skal se på mere end et billede. Oplever du nye ledsmerter omkring overgangsalderen, gennemgår vi den sammenhæng i ledsmerter i overgangsalderen.

Hvad hjælper: bevægelse, træning, vægt og varme

Behandlingen af spondylose er kort at opsummere. Lægehåndbogen nævner to ting: størst mulig opretholdelse af normale aktiviteter, og rygtræning. Alt andet er tillæg.

Bliv ved med at bevæge dig

Sengeleje virker ikke. Der er intet belæg for nytten, og resultaterne er dårligere end ved anden behandling. Ligger du ned i mere end et par dage, kan det i sig selv nedsætte din funktion. Rådet fra retningslinjerne er at genoptage normale aktiviteter så hurtigt som muligt. Lægehåndbogen citerer det som en sætning, der er værd at hænge op på køleskabet: det er ikke farligt, når det gør ondt.

Træn ryggen, og vælg noget du gennemfører

Ved langvarige rygsmerter er rygøvelser mere effektive end andre konservative tiltag. Men her kommer en detalje, som sjældent bliver sagt højt: der findes ikke dokumentation for, at én bestemt træningsform er bedre end en anden. Det gør valget lettere. Vælg det, du rent faktisk kommer til at gøre to eller tre gange om ugen.

Gigtforeningen har en samling øvelser til ryggen, som er et fornuftigt sted at starte. Det er generelle råd, ikke et program til dig personligt. Får du udstrålende smerter ned i et ben, prikken eller kraftnedsættelse under træningen, så stop og kontakt din læge eller en fysioterapeut.

I Danmark findes desuden GLA:D Ryg. Det er et forløb med patientuddannelse og vejledt træning, udviklet på Syddansk Universitet og grundlagt i 2017 af Alice Kongsted, Per Kjær, Jan Hartvigsen og Inge Ris. Det bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og leveres af certificerede fysioterapeuter og kiropraktorer, som skal recertificeres hvert tredje år. Du kan finde en behandler via GLA:D Danmark. Tal med din egen læge om, hvorvidt det passer til dig.

Vægt og rygning

Begge dele står på listen over forebyggende tiltag. Det er kedeligt, men det er det, der er dokumenteret. Et moderat vægttab aflaster lænden hver gang du rejser dig, går på trapper eller bøjer dig forover.

Varme, TENS og bandager: vær realistisk

Her skal vi være ærlige, også selvom vi skriver om produkter andre steder på siden. Dokumentationen for, om varme eller kulde har effekt på lænderygsmerter, er dårlig. Mange oplever alligevel, at varme er behagelig i en periode med opblussen, og det er en billig og ufarlig ting at prøve. Vi gennemgår typerne i varmepude mod ledsmerter. Bare kald det, det er: lindring i øjeblikket, ikke behandling af årsagen.

TENS er værre stillet. De britiske retningslinjer, som Lægehåndbogen henviser til, fraråder direkte transkutan nervestimulering ved lænderygsmerter. Derfor skubber vi ikke TENS til rygsmerter. Vil du vide, hvad apparaterne er, og hvor dokumentationen ser bedre ud, har vi samlet det i infrarød varme og TENS mod ledsmerter.

Samme sted står korsetter og rygstøtter. De frarådes ved lænderygsmerter. En massagepistol er heller ikke en undersøgt behandling af spondylose, selvom massage kombineret med øvelser og vejledning kan hjælpe nogle med langvarige uspecifikke rygsmerter. Vi tager forbeholdene i massagepistol mod stive led.

Kosttilskud fortjener den samme nøgterne behandling. Der er ingen dokumenteret effekt på slidgigt i ryggen, og du bør ikke udskyde en lægesamtale for at prøve et tilskud af. Hvad forskningen viser og ikke viser på leddene generelt, har vi gennemgået i bedste kosttilskud mod ledsmerter.

Medicin og behandling hos fagfolk

Ved nyopståede lænderygsmerter kan lægen tilbyde paracetamol og gigtmedicin af typen NSAID som tillæg til den øvrige behandling, hvis der ikke er noget, der taler imod det. Ved langvarige smerter må medicin aldrig stå alene. Den skal spille en mindre rolle, og målet er bedst mulig lindring, ikke smertefrihed. Stærk morfinlignende medicin frarådes ved kroniske lænderygsmerter. Tal med din læge om, hvad der passer til dig og din øvrige medicin.

Manuel behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor kan komme på tale som kortvarig lindring, når kendte symptomer blusser op, og som supplement til træningen. Traktion og akupunktur anbefales derimod ikke ved lænderygsmerter. Operation er sjælden ved almindelig spondylose. Den kan overvejes ved spinalstenose, hvis træning og medicin ikke rækker, og det er altid en rygkirurgisk specialistvurdering.

Hvornår skal du til læge

De fleste rygsmerter er ufarlige og går over. Men nogle tegn skal tages alvorligt, og nogle af dem haster.

Ring 1813 eller lægevagten med det samme, hvis du oplever

• Pludseligt besvær med at lade vandet, eller manglende kontrol over vandladning eller afføring.
• Følelsesløshed i skridtet, omkring endetarmen eller på indersiden af lårene. Det kaldes ridebukseanæstesi.
• Tiltagende kraftnedsættelse eller følelsesløshed i begge ben.
• Nye lammelser eller smerter, der er helt uudholdelige.

Denne kombination kan være tegn på et cauda equina-syndrom, hvor nerverne nederst i rygmarvskanalen kommer i klemme. Det er sjældent, men det håndteres som en akut situation, og blære- eller tarmlammelse bør opereres inden for 12 timer. Vent derfor ikke til i morgen.

Bestil en tid hos din egen læge, hvis du har

• Feber eller en generel følelse af at være syg sammen med rygsmerterne.
• Uforklaret vægttab.
• Tidligere kræftsygdom.
• Konstante smerter, der ikke bliver bedre i hvile, eller som vækker dig om natten.
• Smerter efter et fald eller et slag, eller hvis du har knogleskørhed eller tager binyrebarkhormon.
• Morgenstivhed, der varer over en time, især hvis du er ung.
• Udstråling ned i et ben, som ikke bliver bedre.
• En ny skævhed i ryggen.

Lægehåndbogen er samtidig åben om, at disse såkaldte røde flag hverken er særligt følsomme eller særligt præcise. De fleste, der har et af dem, fejler ikke noget alvorligt. Pointen er ikke at gøre dig bange. Pointen er, at det er oplysninger, din læge skal have, så vurderingen bliver rigtig.

Uden røde flag er tommelfingerreglen enkel. Bliver du ikke bedre efter fire til seks uger, eller trækker generne ud i mere end otte uger, er det tid til en ny snak med lægen om videre henvisning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er spondylose?

Spondylose er det medicinske ord for degenerative forandringer i rygraden. På et røntgenbillede ses en lavere bruskskive og knoglerandudbygninger på hvirvlen. Ifølge Lægehåndbogen findes spondylose hos de allerfleste over 40 år, men kun et fåtal har symptomer af det.

Hvad er facetledsartrose?

Facetledsartrose er slidgigt i de små led bag på ryghvirvlerne, som gør det muligt at bøje og dreje ryggen. Det er den samme proces, som kan ramme et knæ eller en hofte. Facetledsartrose og spondylose optræder ofte sammen, fordi de har samme aldersbetingede baggrund.

Er slidgigt i ryggen farligt?

Nej, selve forandringerne er ikke farlige. De er en almindelig del af at blive ældre, og de findes hos rigtig mange mennesker uden smerter. Det, der skal undersøges akut, er ikke slidgigten selv, men de røde flag ovenfor, især problemer med vandladning, følelsesløshed i skridtet eller tiltagende svaghed i benene.

Kan man træne med slidgigt i ryggen?

Ja, og træning er netop førstevalget. Retningslinjerne anbefaler at holde sig i gang frem for at skåne ryggen, og ved langvarige smerter er rygøvelser mere effektive end andre konservative tiltag. Der er ingen dokumentation for, at én træningsform er bedre end en anden. Får du udstrålende smerter eller svaghed i benene under træning, skal du stoppe og kontakte din læge eller en fysioterapeut.

Hvad er forskellen på slidgigt i ryggen og en diskusprolaps?

Slidgigt i ryggen er en gradvis forandring af bruskskiver, hvirvler og facetled, og den giver typisk lokal smerte og stivhed. Ved en diskusprolaps presser en del af bruskskiven på en nerverod. Det giver som regel smerte, der stråler ned i ét ben, ofte forbi knæet, og hoste eller nys kan udløse udstrålingen. En prolaps kan opstå i en ryg med slidgigt, men det er to forskellige ting.

Hjælper varme mod slidgigt i ryggen?

Dokumentationen for, om varme eller kulde virker på lænderygsmerter, er dårlig. Det betyder ikke, at du ikke må bruge det. Mange synes, varme er rart i en periode med opblussen, og risikoen er lille. Se det som lindring her og nu, ikke som noget der ændrer forandringerne i ryggen.

Bliver slidgigt i ryggen værre med tiden?

Forandringerne på et billede udvikler sig langsomt med alderen, og de kan ikke laves om. Smerten følger dog ikke billedet. Lægehåndbogen beskriver forløbet som kronisk med udsving, og smertereduktion indtræder oftest, selvom generne kan vende tilbage i perioder. Træning, vægt og rygestop påvirker, hvordan du har det undervejs.

Læs også

Er du kommet frem til, at du vil vide mere, er her de næste skridt:

• Ledsmerter: årsager, symptomer og hvad der faktisk hjælper
• Slidgigt eller leddegigt? Sådan kender du forskel
• Øvelser ved slidgigt i knæet: sådan træner du uden at gøre det værre
• Varmepude mod ledsmerter: elektrisk, gel eller korn
• Ledbetændelse: symptomer, årsager og hvornår det haster

Kilder: Lægehåndbogen på sundhed.dk om spondylose, Lægehåndbogen på sundhed.dk om lændesmerter og lave rygsmerter, Gigtforeningen om spinalstenose og spondylose, Gigtforeningen om behandling af spondylose og spinalstenose og Brinjikji og kolleger, Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations, AJNR 2015.