Urinsyregigt: symptomer, anfald, kost og behandling

Kort overblik over urinsyregigt

• Urinsyre er et affaldsstof fra kroppens normale nedbrydning af celler.
• Bliver niveauet højt nok, kan urinsyren danne krystaller i og omkring et led.
• Krystallerne udløser en kraftig betændelse. Det er anfaldet.
• Hos mere end 90 procent skyldes det, at nyrerne udskiller for lidt urinsyre.
• Podagra er navnet på urinsyregigt i storetåen.
• Der findes effektiv medicin, både mod anfaldet og mod selve årsagen.
• Den forebyggende behandling er som hovedregel livslang.
• Kosten spiller en langt mindre rolle, end de fleste tror.

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt hedder på latin artritis urica. Vi har alle urinsyre i blodet. Den dannes, når puriner nedbrydes. Puriner er byggesten i cellernes arvemateriale, og de frigives, hver gang en celle dør. Cirka to tredjedele af kroppens urinsyre kommer fra dine egne celler. Kun den sidste tredjedel stammer fra maden.

Nyrerne skiller sig normalt af med urinsyren gennem urinen. Fungerer den udskillelse dårligt, stiger niveauet i blodet. Det kaldes hyperurikæmi. Ved tilstrækkeligt høje værdier begynder urinsyren at udfælde som små, nåleformede krystaller. De samler sig helst i kølige led yderst på arme og ben. Kroppen opfatter krystallerne som fremmedlegemer og angriber dem. Resultatet er den voldsomme betændelse, du mærker som et anfald.

Forhøjet urinsyre er ikke det samme som sygdom. Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk udvikler kun omkring 20 procent af dem med forhøjet urinsyre nogensinde symptomer. Sygdommen findes hos mellem 1 og 4 procent af befolkningen i den vestlige verden, og forekomsten stiger med alderen.

Tidligere var det næsten kun mænd. Det billede er ved at ændre sig. Gigtforeningen oplyser, at hvor 19 ud af 20 patienter før var mænd, er hver femte patient i dag en kvinde. Kvindelige kønshormoner hjælper nyrerne med at udskille urinsyre, og den beskyttelse falder bort efter overgangsalderen. Oplever du nye ledsmerter i den periode, gennemgår vi de øvrige forklaringer i ledsmerter i overgangsalderen.

Symptomer og et typisk anfald

Et anfald af urinsyregigt kommer hurtigt. Smerten når sit maksimum inden for et døgn, og det sker ofte om natten. Leddet bliver hævet, varmt og skinnende rødt. Ømheden er så udtalt, at berøring alene er svær at holde ud. At støtte på foden kan være næsten umuligt.

Sådan ser mønstret typisk ud:

• Ét led ad gangen. Den første episode rammer kun ét led hos omkring 90 procent.
• Nedad i kroppen. Mere end tre fjerdedele af anfaldene sidder i ben og fødder, hvor temperaturen er lavest.
• Storetåen først. Derefter følger fod, ankel, knæ og fingre.
• Feber kan følge med. Mange får almen sygdomsfølelse og let feber.
• Det går over igen. Ubehandlet varer et anfald typisk 7 til 14 dage.

Mellem anfaldene er de fleste helt symptomfri. Det er netop derfor, sygdommen ofte får lov at køre videre uden behandling. Men mere end 90 procent får nye anfald, og omkring 60 procent oplever det næste allerede inden for et år. Anfaldene har tendens til at blive hyppigere og længere med tiden.

Får du aflejringer nok, kan de ses gennem huden som gullig-hvide knuder. De kaldes tofi og sidder typisk på fingre, tæer, omkring albuen eller ved akillessenen. Tofi er et sent tegn og betyder, at der har været forhøjet urinsyre længe.

Vær opmærksom igen her: symptombilledet med et rødt, varmt og hævet led er præcis det samme ved en ledinfektion. Feber gør ikke billedet klarere, for feber kan følge begge dele. Derfor hører det første anfald altid hjemme hos en læge og ikke i en artikel. Gennemgangen af akut ledbetændelse forklarer, hvornår det haster mest.

Hvorfor får man urinsyregigt?

Der er sjældent én forklaring alene. Men vægtningen mellem forklaringerne er vigtig, fordi den afgør, hvad der kan flyttes.

• Nyrernes udskillelse. Hos mere end 90 procent er årsagen, at nyrerne ikke får urinsyren ud hurtigt nok. Det er den dominerende mekanisme.
• Arv. Evnen til at udskille urinsyre er i høj grad genetisk bestemt. Det er ikke ét enkelt gen, men flere genvarianter, der tilsammen sætter niveauet.
• Medicin. Vanddrivende midler af thiazid-typen er en hyppig årsag til stigende urinsyre. Det samme gælder loop-diuretika og blodfortyndende tabletter med acetylsalicylsyre.
• Overvægt. Risikoen stiger tydeligt med stigende BMI.
• Hurtigt vægttab og faste. Et for hurtigt vægttab nedbryder muskler og hæver urinsyren. Det kan i sig selv udløse et anfald.
• Øget celleomsætning. Psoriasis, kroniske blodsygdomme og opstart af kemoterapi frigiver mange puriner på én gang.
• Nedsat nyrefunktion. Nyresygdom kan både udløse tilstanden og forværres af den.

Urinsyregigt følges ofte af forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdom. Derfor screener lægen typisk for de tilstande samtidig. Behandlingen af dem hænger sammen med behandlingen af gigten.

Kigger du efter en mere almindelig forklaring på ondt i et knæ eller en finger, kan det sagtens være noget helt andet. Forskellen på de tre hyppigste gigtformer beskriver vi i slidgigt eller leddegigt.

Sådan stiller lægen diagnosen

Diagnosen kan stilles med sikkerhed på én måde: ved at finde uratkrystallerne. Lægen laver en ledpunktur, altså trækker lidt ledvæske ud med en tynd kanyle. Væsken undersøges i polarisationsmikroskop. Er der nåleformede uratkrystaller, er sagen afgjort. Ved pyrofosfatgigt, som ligner meget, er krystallerne firkantede i stedet.

Det er netop den undersøgelse, der adskiller urinsyregigt fra slidgigt, leddegigt og en bakteriel ledinfektion. Slidgigt i storetåens grundled kan nemlig give symptomer, der minder påfaldende meget om podagra.

En blodprøve alene er ikke nok. Prøven hedder P-urat, og i Danmark måles den i millimol per liter. Lægehåndbogens referenceintervaller er 0,16-0,35 mmol/L for kvinder på 18 til 49 år, 0,16-0,40 mmol/L for kvinder over 50 år og 0,23-0,48 mmol/L for mænd over 18 år. Værdien kan være helt normal under et igangværende anfald, og mange med høje værdier bliver aldrig syge. Derfor gentages prøven ofte efter anfaldet.

Kan ledpunktur ikke lade sig gøre, kan lægen sandsynliggøre diagnosen ud fra sygehistorien, synlige tofi, en forhøjet P-urat og billeddiagnostik. Ultralyd og dual-energy CT kan vise typiske aflejringer tidligt. Røntgen viser først skader efter mange år med utilstrækkelig behandling.

Kost og purin: hvad betyder det egentlig

Her skiller de fleste artikler sig ikke ud. De bringer en lang purintabel og lader dig gå derfra med indtrykket, at maden er hovedårsagen. Det billede er forældet, og de danske sundhedsfaglige kilder siger det direkte.

Gigtforeningen skriver, at kosten sjældent er afgørende for symptomerne, og at kostændringer kun spiller en beskeden rolle sammenlignet med lægemiddelbehandling. Lægehåndbogen går videre og skriver, at effekten af livsstilsændringer er meget beskeden ved etableret sygdom, og at behandlingsmålet for P-urat ikke forudsætter livsstilsændringer. Genetik og nyrefunktion vejer simpelthen tungere end tallerkenen.

Rigshospitalets patientvejledning om kost og urinsyregigt er endnu mere konkret. Den skriver, at en konsekvent purinfattig diæt har meget begrænset virkning og er uhensigtsmæssig i længden, fordi den er svær at forene med sund og varieret kost.

Betyder det så, at kosten er ligegyldig? Nej. Men rækkefølgen er en anden, end folk tror.

Det, der faktisk flytter noget:

• Øl og spiritus. Alkohol hæmmer nyrernes udskillelse af urinsyre. Øl bidrager oven i købet med puriner. Hold dig inden for Sundhedsstyrelsens grænse på højst 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag. Nogle tåler markant mindre.
• Sukker og fruktose. Sodavand, saft og juice øger dannelsen af urinsyre. Det gælder også frugtsukker fra juice, ikke kun almindeligt sukker.
• Store mængder kød fra firbenede dyr. Okse, lam og svin. Indmad som lever, hjerte og nyrer samt torskerogn og skaldyr bør kun spises i små mængder.
• Vægten. Overvægt er en betydelig risikofaktor. Et vægttab sænker urinsyren. Men gør det langsomt, gerne omkring et halvt kilo om ugen.

Det, du ikke behøver at skære væk:

• Grøntsager med højt purinindhold. Rigshospitalet anbefaler direkte, at du spiser linser, ærter, bønner og blomkål alligevel. Plantepuriner opfører sig ikke som animalske puriner.
• Æg. De er faktisk purinfrie. Mere om det lige nedenfor.
• Fedtfattige mejeriprodukter, kaffe og te. Mælk og magre mejeriprodukter anbefales direkte, og kaffe og te er der ingen grund til at undgå.

Patienthåndbogens diætist skriver, at flere af de kostråd, der har cirkuleret gennem årene, ikke har rod i videnskaben. I dag anbefales i stedet De officielle Kostråd, sund vægt og mindre alkohol. Drik rigeligt, gerne 1,5 til 2 liter væske i døgnet. Oplever du selv, at en bestemt ret udløser anfald, er der naturligvis ingen grund til at spise den.

Leder du efter tilskud som supplement til kosten, gennemgår vi dokumentationen for de mest solgte i bedste kosttilskud mod ledsmerter og for omega-3 specifikt i fiskeolie mod ledsmerter. Ingen af dem er behandling af urinsyregigt, og de bør aldrig erstatte den medicin, lægen ordinerer.

Husråd, ingefær og kirsebær: hvad er dokumenteret

Der bliver søgt meget på husråd mod urinsyregigt. Det er en rimelig ting at søge på, når man har ondt. Her er, hvad dokumentationen faktisk siger.

Kirsebær er det bedst undersøgte. Et amerikansk studie fra 2012 fulgte 633 personer med urinsyregigt og sammenlignede perioder med og uden kirsebær hos den samme person. Indtag over to dage var forbundet med 35 procent lavere risiko for et anfald. Kirsebærekstrakt lå på samme niveau. Vær opmærksom på forbeholdene: studiet er observerende, ikke et lodtrækningsforsøg. Deltagerne rapporterede selv, hvad de spiste. Det viser en sammenhæng, ikke en årsag. Der er stadig ikke lavet det kontrollerede forsøg, der kunne afgøre sagen.

Ingefær er ikke undersøgt på denne sygdom. Vi har ikke kunnet finde kliniske forsøg med ingefær hos mennesker med urinsyregigt, hverken på urinsyreniveauet eller på antallet af anfald. Det, der findes, er laboratoriestudier og forsøg på helt andre tilstande. Ingefær er en fin krydderurt, og der er ingen grund til at undgå den. Men den er ikke dokumenteret som behandling. Det samme gælder gurkemeje, som vi ser nærmere på i gurkemeje mod ledsmerter.

Æblecidereddike og bagepulver mangler dokumentation. Tanken bag er, at en mere basisk krop skulle opløse krystallerne. Der findes ingen kliniske forsøg, der understøtter det ved urinsyregigt. Bagepulver er desuden ren natrium, og et dagligt indtag er en dårlig idé, hvis du har forhøjet blodtryk eller nedsat nyrefunktion. Tal med din læge, før du prøver den slags.

Kulde frem for varme. Under et akut anfald anbefaler Gigtforeningen at aflaste leddet og lægge en ispose pakket i et håndklæde på, højst 20 minutter ad gangen. Lægehåndbogen tilføjer ærligt, at der ikke er evidens for, at det forkorter anfaldet — det kan lindre, ikke mere. Varmebehandling hører til ved stive, slidte led, ikke ved et akut betændt led. Det er en vigtig skelnen, og den forklarer vi nærmere i varmepude mod ledsmerter.

Ingen af delene er et alternativ til behandling. Har du gentagne anfald, er der medicin, der virker langt bedre.

Behandling og medicin

Behandlingen har to ben. Det ene stopper anfaldet. Det andet fjerner årsagen. Begge dele er receptpligtigt og hører til hos din læge.

Anfaldsbehandling skal sættes i gang så hurtigt som muligt. Ifølge Gigtforeningens gennemgang af behandlingen bruges gigtmedicin af NSAID-typen, colchicin eller binyrebarkhormon. Lægehåndbogen betragter de tre som ligeværdige. Valget afhænger af din nyre- og hjertefunktion, tidligere mavesår og øvrig medicin. Binyrebarkhormon kan gives som indsprøjtning direkte i leddet, når kun ét led er ramt.

Et Cochrane-review opdateret i 2020 samlede fire forsøg med 803 deltagere om colchicin. Med lav dosis opnåede 42 ud af 100 en halvering af smerten inden for 32 til 36 timer mod 17 ud af 100 på snydemedicin. Forfatterne kalder selv evidensen lav i kvalitet. Høj dosis gav flere bivirkninger uden ekstra effekt.

Urinsyresænkende behandling er den, der ændrer forløbet. Førstevalget er allopurinol. Tåler du det ikke, findes febuxostat og benzbromaron. Målet er at få P-urat under 0,36 mmol/L, og under 0,30 mmol/L hvis du har tofi. Nås målet, dannes der ikke nye krystaller, og de gamle aflejringer opløses langsomt.

Et Cochrane-review fra 2014 med 4.531 deltagere fordelt på 11 studier fandt, at 96 ud af 100 nåede måltallet for urinsyre på allopurinol mod 0 ud af 100 på snydemedicin. Det er en effektstørrelse, ingen kostomlægning kommer i nærheden af.

Tre ting er værd at vide på forhånd:

• Behandlingen er livslang. Stopper du efter nogle år, aflejrer urinsyren sig igen.
• De første måneder kan give flere anfald. Når urinsyren falder, frigives gammelt materiale fra depoterne. Derfor kombineres opstarten ofte med forebyggende anfaldsmedicin. Det er ikke et tegn på, at behandlingen ikke virker.
• Den skal ikke sættes på pause under et anfald. Er du allerede i urinsyresænkende behandling, fortsætter du.

Effekten på anfaldshyppigheden mærkes ikke med det samme. Den skal ses i et perspektiv på et halvt til et helt år, afhængigt af hvor store depoterne er. I opstartsfasen kontrolleres blodprøven typisk hver anden til sjette uge, indtil måltallet er nået.

Alt ovenstående er en beskrivelse, ikke en anvisning. Dosis, valg af præparat og tidspunkt for opstart er en lægelig vurdering. Og bliver du i tvivl om, hvorvidt et akut led er gigt eller infektion, gælder rådet fra ledbetændelse stadig: samme dag, ikke i morgen.

Sådan forebygger du nye anfald

Forebyggelse handler mest om at få urinsyren varigt ned og holde den der. Resten er små ting, der hjælper lidt hver.

• Tag medicinen fast. Det er den enkeltfaktor, der betyder mest. Følg op på blodprøverne, indtil måltallet er nået.
• Gennemgå din medicinliste med lægen. Bruger du vanddrivende midler mod blodtryk, kan der findes alternativer. Skift aldrig selv.
• Drik rigeligt. 1,5 til 2 liter væske dagligt, mere hvis du sveder.
• Tab dig langsomt, hvis du er overvægtig. Faste og kure med hurtigt vægttab kan udløse anfald.
• Skru ned for øl, spiritus og søde drikke. Det er de to poster i kosten med størst effekt.
• Læg en plan for næste anfald. Aftal med lægen på forhånd, hvad du gør de første timer. Anfaldsmedicin virker bedst, når den tages tidligt.
• Hold dig i bevægelse mellem anfaldene. Under et anfald skal leddet aflastes. Bagefter er bevægelse godt for leddene generelt, som vi beskriver i øvelser ved slidgigt i knæet.

Har du samtidig slidgigt i et knæ, kan aflastning i hverdagen gøre en forskel. Vi gennemgår mulighederne i knæstøtte.

Ofte stillede spørgsmål om urinsyregigt

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt er en gigtsygdom, hvor urinsyre ophobes i blodet og danner små, nåleformede krystaller i og omkring et led. Krystallerne udløser en kraftig betændelse, som mærkes som et pludseligt og meget smertefuldt anfald. Rammer det storetåen, kaldes det podagra. Sygdommen er den mest udbredte betændelsesagtige gigtsygdom i Danmark.

Hvorfor får man urinsyregigt?

Fordi der er ubalance mellem den urinsyre, kroppen danner, og den, nyrerne får skilt sig af med. Hos mere end 90 procent er problemet udskillelsen. Vanddrivende medicin, overvægt, nedsat nyrefunktion og tilstande med øget celleomsætning trækker i samme retning. Kosten bidrager, men mindre end de fleste tror.

Er urinsyregigt arveligt?

Delvist. Evnen til at udskille urinsyre gennem nyrerne er i høj grad genetisk bestemt, og Lægehåndbogen skriver, at genetiske faktorer oftest betyder mere for sygdomsudviklingen end livsstil og følgesygdomme. Der findes ikke ét enkelt urinsyregigt-gen. Har du nære slægtninge med sygdommen, er din risiko forhøjet, men den er ikke afgjort på forhånd.

Må jeg spise æg, når jeg har urinsyregigt?

Ja. Æg er blandt de fødevarer, der indeholder mindst purin overhovedet. I en japansk måling af purinindholdet i almindelige fødevarer fandt forskerne 0,0 milligram purin per 100 gram i hønseæg. Mælk lå ligeledes på 0,0, og ost på knap 6 milligram. Forklaringen er enkel: puriner sidder i cellernes arvemateriale, og et æg er få celler med meget lidt af det. Æg optræder heller ikke på de danske lister over fødevarer, du skal holde igen med.

Hjælper ingefær mod urinsyregigt?

Der er ikke dokumentation for det. Vi har ikke kunnet finde kliniske forsøg med ingefær hos mennesker med urinsyregigt, hverken på urinsyren i blodet eller på antallet af anfald. Ingefær er sund nok at spise, men den kan ikke erstatte behandling. Det samme gælder de øvrige husråd, der cirkulerer, herunder æblecidereddike og bagepulver. Vil du læse om dokumentationen bag de mest solgte led-tilskud, har vi samlet den i bedste kosttilskud mod ledsmerter.

Er alkoholfri øl bedre end almindelig øl?

Kun delvist, og mindre end mange håber. Alkoholen forsvinder, men purinerne bliver. En gennemgang af purinindholdet i øl refererer målinger, hvor almindelig øl lå på 533 til 664 mikromol per liter og alkoholfri øl på 638 til 678. Guanosin er den dominerende purin i begge. Gennemgangen henviser desuden til et forsøg, hvor urinsyren i blodet steg omtrent lige meget efter almindelig øl og efter øl, hvor alkoholen var fjernet. Det peger på, at det er purinerne og ikke alkoholen, der driver stigningen. Alkoholfri øl er stadig et bedre valg end spiritus, men den er ikke et frikort. Ingen dansk myndighed har en særskilt anbefaling om alkoholfri øl ved urinsyregigt, så spørg din læge, hvis du drikker flere om dagen.

Hvor længe varer et anfald af urinsyregigt?

Et ubehandlet anfald varer typisk 7 til 14 dage og går derefter over af sig selv. Med anfaldsmedicin, der sættes i gang tidligt, bliver forløbet kortere. Mellem anfaldene er de fleste helt symptomfri. Det betyder dog ikke, at sygdommen er væk. Uden urinsyresænkende behandling får mere end 90 procent nye anfald, og omkring 60 procent inden for det første år.

Kan urinsyregigt kureres?

Sygdommen kan kontrolleres meget effektivt, men behandlingen er som hovedregel livslang. Når urinsyren holdes under måltallet, dannes der ikke nye krystaller, og de gamle depoter opløses over måneder til år. Stopper behandlingen, begynder aflejringen forfra. Derfor beskrives urinsyregigt bedre som velbehandlet end som helbredt.

Læs også

Vil du læse videre om ledsmerter og gigt, er her de mest relevante artikler.

• Ledsmerter: årsager, symptomer og hvad der faktisk hjælper.
• Ledbetændelse: symptomer, årsager og hvornår det haster.
• Slidgigt eller leddegigt? Sådan kender du forskel.
• Ledsmerter i overgangsalderen.
• Øvelser ved slidgigt i knæet.

Artiklen bygger på Gigtforeningen, Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk, Rigshospitalets patientvejledning samt to Cochrane-reviews og publicerede studier, der alle er linket undervejs. Den er skrevet redaktionelt og er hverken en diagnose eller en behandlingsanvisning. Har du et hævet, rødt og varmt led, eller er du i tvivl om din behandling, er din egen læge den korteste vej frem.